appletini4

Med Brænderiet Enghavens æblebrændevin (lavet på Belle de Boskoop), får du her en lækker og tangy Appletini. Jeg har baseret den på en dejlig blød vodka, og brugt syre fra friskpresset citron og æble for at styre den hen hvor den skulle.

appletini3

Udgangspunktet var som sagt Enghavens brændevin, der er destilleret på Belle de Boskoop æbler. Udgangspunktet var at lave en tør og syrlig cocktail. Jeg startede med 4 cl vodka, og så 2 cl af brændevinen.

Læs mere om brændevinene fra Enghaven her.

Vodkaen var den lækre Sobieski Estate Single Rye, som jeg tidligere har brugt f.eks. her.

appletini5

En kold rørt cocktail med disse to ting var for endimensionelt, så jeg tilføjede friskpresset saft af citron og æble – 2 cl af hver.

appletini2

Så egentlig var det ret simpelt; altsammen røres med rigeligt is og sigtes. Jeg tilføjede lidt garniture i form af papirtynde skiver af et granny smith æble. Dem lagde jeg i lag og rullede sammen til en lille æblecigar.

appletini1