chelseagrin

Den 2. og 3. Maj var der Copenhagen Beer Celebration 2014 på Østerbro. Arrangeret og sat op af de danske øl-magere/nørder/anarkister, Mikkeler!

En masse entusiastiske ølproducenter fra bl.a Danmark, England, USA, Japan og vores naboer i Sverige og Norge havde medbragt en hulens masse lækkert øl – og der var noget for enhver smag!

Hele Arrangementet var sat op i atletikklubben Spartas træningshal ved Parken og Østerbro Stadion. Her var der linet op med et utroligt varieret udvalg af øl. 320 forskellige delt op på 4 sessions (over to dage) fra 40 bryggerier.

Det er ingen hemmelighed at jeg mest er til det mørke, sorte, bitre, søde øl. Jeg fik da også stillet min lyst med Black IPA’ere og tyktflydende stouts. Min strategi for at nå så meget rundt til de forskellige stande som muligt, var at skiftevis gå efter de syrlige og friske og noget i den tungere stil. Det lykkedes ret godt! Jeg var i hvert fald en glad dreng da jeg gik derfra.

brekeriet_kombucha1

I den syrlige afdeling fandt jeg noget der er rimelig nyt for mig. Surt øl. Surt på den interessante og forfriskende måde.

Det relativt nye bryggeri fra Sverige, Brekeriet, havde en øl med der var gæret på den asiatiske svamp/bakteriekultur/gær Kombucha.

brekeriet_kombucha2

brekeriet_tap

Dette giver en øl med masser af syre, og et meget interessant udtryk. Lækre sager som jeg måtte tilbage for at smage lidt mere på. Det er nok en øltype jeg vil vende tilbage til en anden gang f.eks. som match til mad.

brewdog

En anden øl jeg vil fremhæve er Brewdogs “Bourbon Baby”. En rigtig farlig øl for mig. Mest fordi den er utrolig letdrikkelig. Nogle vil måske mene at den var lidt til den kedelige side, men det behøver jo ikke være et fyrværkeri af mystiske smagsindtryk.

brewdog_bourbonbaby1

“Bourbon Baby” er et ret rammende navn; meget let smag af bourbon, fad, sødlig kaffe, og så en frugtig eftersmag. Haps, haps, haps, og så var den smagsprøve væk! Mums!

hoppingfrog_goosejuice2

Fra amerikanske Hoppin’ Frog smagte jeg deres Goose Juice. En rye IPA med masser af frugtsmag og citrus fra al den lækre højkvalitets-humle der uden tvivl er brugt.

hoppingfrog_goosejuice1

Det var heller ikke den grimmeste øl at se på; gylden orange og indbydende!

livebrewing1

Der var også mulighed for at dufte til nyopstartet bryg, og få et glimt af processen bag.

livebrewing2

livebrewing3

Køkkengrej gone wild!

omnipolla_stout3

Hos svenske Omnipollo smagte jeg deres “Hypnopompa”. En øl brygget med skumfidus og vanilje. Det lyder egentlig ikke så rart. Men når det søde og karameliserede styres med bitterhed så godt som Omnipollo gutterne her har formået så spiller det bare!

En øl jeg igen straks tænkte i mad-match-baner med. Kan lige forstille mig en dessert med vaniljeis og et lunt glas af denne stout til.

omnipolla_stout1

omnipolla_stout2

Mørkt øl fra fad er sgu bare smukt!

blackberrysour

I det feminine hjørne var der bl.a denne “Blackberry Sour” fra engelske Kernel. Smuk farve, masser af bærsmag og friskhed. Ved ikke helt hvordan den er brygget, men den mindede mig en del om dejlig frugtig weissbier.

boneyard1

Noget af det sjove ved alle disse bryg, er navnene. “Armored Fist” var som navnet antyder en hård basker af en black IPA. Velsmagende samtidigt.

imakombo2

Snacks hører til lækkert øl. Og det kunne man få hos bl.a I’m a Kombo. De kreative folk havde kreeret en såkald “Vertical-buffet”. En stige for dem der ikke kunne nå, og en hel væg fyldt med bægre med diverse snacks. Det er fandme skægt!

imakombo1

Der duftede også ret lækkert ved pølsestanden, hvor der var ristede pølser en masse.

poelser

Der var rigtig mange mennesker, og det var da sådan rimeligt nemt at komme til smagsprøverne. Det var første gang jeg var til Copenhagen Beer Celebration. Og jeg må indrømme at det bestemt ikke er sidste gang. Tårnhøjt niveau blandt de deltagende bryggerier – Kæmpe variation – og masser af folk i godt humør!

Ses vi til Copenhagen Beer Celebration næste år?

fuldthus