grapemintjulep2

På en af mine yndlings cocktailblogs blev jeg mindet om at det var Kentucky Derby tid. Nu har jeg ikke særlig meget interesse i væddeløbsheste og alt det der foregår omkring dem, men når der ligefrem er en cocktailtradition så fangede det min interesse alligevel.

Her er mit forslag til en julep med mynte, grapefrugtsirup lavet på honnning, og frugtig bourbon.

Min sprutbloggerkollega Hanehaler.dk var så flink at minde mig om (indirekte godtnok) at der var noget der hed juleps. Jeg havde godtnok kigget lidt på det korte afsnit om emnet i Hr. Craddocks bog, men nu var der en anledning til at få prøvet det af.

grapemintjulep4

Traditionelt indgår der en del mynte, og det har jeg da også med. Basen for min cocktail blev dog en sirup lavet på saften fra grapefrugt der er varmet op og tilsat en tilpas mængde flydende blomsterhonning. Det giver en sirup med dybde og stadig lidt tangyness fra grapefrugten.

grapemintjulep3

2 cl af siruppen hældte jeg over en masse knust is i et sylteglas. Det var mest for synets skyld. Det kunne ligeså godt have været et rocks/whiskyglas.

Oven i den knuste is med siruppen tilsatte jeg 6 cl Maker’s Mark bourbon. Den har lækre frugtige smagsnuancer, og passer ret godt i denne type cocktails. Den kan tåle at blive gradvist fortyndet med smeltevandet uden at blive kedelig.

Hele moletjavsen fik en kort røretur, og blev toppet op med en god dusk mynte hvor de nedeste blade lige havde fået lidt tæsk først. Så har man både noget der ser pænt ud og giver smag/aroma.

There you have it! God Derby dag!

grapemintjulep1