haymansgt_3

I en efterhånden tæt skov af mere eller mindre eksperimenterende gins krydret med eksotiske ingredienser og mystiske urter, er det befriende engang i mellem at få fat i noget helt og aldeles klassisk.

Hayman’s London Dry Gin er af den gamle skole; klassisk london dry med enebær, citrus, angelika- og orrisrod, koriander og citrusskal. Velkomponeret og elegant!

Hayman Distillers er en familievirksomhed som drives af femte generation Haymans. Jeg har her taget fat i deres basisprodukt, nemlig deres London Dry Gin. En klassisk gin til klassiske cocktails. Om det er til martinis, gimlets eller en gin og tonic, så formår denne gin at lægge basis for en god smagsoplevelse hver gang. Det er ikke en gin der indbyder til at drikke neat, dertil er den for simpel. Men med små virkemidler har man altså en rigtig fin cocktailgin der er helt tro mod de, ja lidt konservative, engelske london dry traditioner.

Duften afslører med det samme en god balance i mellem citrus og krydret enebær. Længere er den heller ikke, frisk og indbydende.

Når man smager den neat får man først en god enebærsmag, frisk og let. Det efterfølges af citrussmag, mest citron og herefter en eftersmag der er let sødlig og anisagtigt.

haymansgt_1

Jeg valgte at lave en ganske simpel Gin og Tonic – 5 cl Hayman’s hældt over rigeligt med is i et højt glas, og toppet op med tonic (jeg brugte en Peter Spanton #1 – Fever Tree ville fungere udmærket også er jeg sikker på). Som garniture brugte jeg en lille kvist citronverbena, som lige giver citronaromaerne et ekstra lille spark!

haymansgt_2