virtousvodkawhiterussian1

En af mine favoritcocktails med vodka er nok en White Russian. Jeg har eksperimenteret meget med forskellige forhold af vodka/mælk/kaffelikør, mælketyper, fløde, tilsætning af andre smage osv.

virtousvodkawhiterussian3

Denne gang har jeg med vilje gået lidt udover det normale spektrum for en White Russian. Jeg har tilført den smag fra mandellikør fra grappaproducenten Nardini, med deres “Mandorla” likør. Det er grappa på 50% der er tilsat sukker og infuseret med mandler.

virtousvodkawhiterussian5

Læs også: Virtuous Vodka Blond

Sammen med den cremede og silkebløde vodka fra Virtuous Vodka, økologisk sødmælk fra Thise og selvfølgelig kaffelikør (her var det Kahlua), udgør det en ret så lækker White Russian efter min mening. Du kan også vælge at lave din egen kaffelikør ved at lave en kraftig sukkersirup og tilsætte rom eller cognac og lade det trække i køleskab med masser af groftmalet kaffe i et døgns tid eller to. Kahlua fungerer dog fint.

Det er ikke sikkert at denne White Russian ville blive godkendt af The Dude… men here goes:

45 ml Virtuous Vodka Blond
45 ml Sødmælk
20 ml Nardini Mandorla
30 ml Kahlua
3-4 dashes Fee Brothers Aztec Choco bitters
Lidt letpisket fløde

Vodka, mælk og mandellikøren shakes med rigeligt is og straines over i et rocksglas fyldt med is. Hæld forsigtig kaffelikøren over og afslut med et par spiseskefulde letpisket flødeskum. Dash choko-bitteren på toppen og servér!

virtousvodkawhiterussian4