Nytårsaften 2012: Oksemørbrad med sauce bearnaise, pommes fondant og julienne frites

boef2

Denne ret var nok så klassisk og traditionel som den kunne blive, og måske også lidt kedelig – men der var krav på oksekød, kartofler og sovs til nytårsaften! …og så klemmer man det jo ned alligevel 😉

Klassisk helstegt oksemørbrad med bearnaise er nu altid lækkert.

Min svoger kom forbi om eftermiddagen med kødet, nydeligt trimmet til og smukkeseret(altså kødet). Det saltede jeg med det samme, og lod det hvile først på køl og siden ved stuetemperatur så overfalden kunne tørre ind og kødet kunne nå at få højere temperatur inden stegningen.

Mørbraden blev stegt på panden hel til der var god stegeskorpe – først i olie og senere tilsat en stor klat smør, hvidløg og en dusk timian. I med et stegetermometer og så stegte kødet ellers færdig i ovnen ved 160gr til centrumstemperatur på 55gr. Det fik lov at hvile i 20min inden udskæring.

Kartoflerne havde jeg preppet på forhånden: Bagekartofler skåret i firkanter, simret næsten møre i andefond og derefter tørret af og sat på køl. Inden servering blev de stegt sprøde på en panden med solsikkeolie.

Som et ekstra sprødt indslag havde jeg friteret nogle tynde julienne-stave af kartoffel også.

Bearnaisen blev til på klassisk vis: Først kogte jeg en essens af kørvel, estragon, hvid peber, fennikelfrø, skalotteløg + hvidvin og derefter pisket luftig med æggeblommer og så til sidst tilsat klaret smør under piskning ved svag varme.

I stedet for ultraklassiske haricot verts, lunede jeg blot nogle edermame-bønner i lidt smør.

boef1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *