Bangers and Mash!

DSC_6836

I dag stod den på noget nemt og hurtigt – Bangers & Mash som de kalder det i England – Korv och Mos i Sverige… eller Pølser med mos i danmark… Bangers lyder bare så ghetto, så det blev indlæggets titel i dag 😉 (nederst i indlægget er der endda en lille video med de originale B.A.N.G.E.R.S.

Et par æble-timian pølser(tror det er Danish Crown der laver dem, burde selvfølgelig købe mig en pølsestopper og så lave dem selv hehe), fik en tur på panden, og nogle kartofler blev tryllet om til mos. Jeg putter aldrig mælk i min mos, men udelukkende rigeligt SMØR. For at krydre det lidt, fik mosen en håndfuld hakket persille og friskbælgede danske ærter.

Som en lille sauce(nogen vil nok mene at der hører bløde løg til i stedet), sauterede jeg et stort revet løg, tilsatte ketchup(jeg bruger Heinz Øko.. den er bare god), Worcestershire sauce og kalvefond og lod det koge godt ind til det var marmeladeagtigt i konsistensen.

Dejligt nemt, og det mættede sgu godt…

Herunder er de gamle B.A.N.G.E.R.S aka LOC, U$O, Johnson og DJ Rescue.. waaay back i 1998.

4 comments

  1. Wow, det ser vildt godt ud. Totalt gangzta .-)

  2. Erland siger:

    JA – svaret til at du snart skal lave dine pølser selv. Ingen undskyldning…ikke engang at du ikke har grejet. Så i udsendelsen FRILLANDSHAVEN en kok der brugte en frysepose til at skyde farsen ud gennem en stor tragt hvor tarmen var krænget på tuden – så kom du bare igang :-)

    /Erland

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *