Bøf med Karl-Johan og glaserede gulerødder

boefogkarljohan1

Et stort stykke tyndstegsfilet blev trimmet for fedt, og skåret ud til bøffer. Nogle ordentlige basser på 400-450gr!

Bøfferne blev saltet og lagt på en tallerken med film omkring. De fik lov at trække i ca. 30 min ved stuetemperatur inden de blev stegt i først olie.. og så med en stor klat smør, et par hvidløgsfed og en dusk timian, imens de ofte blev overhældt  med stegefedtet/skyen for at glasere dejligt.

Tilbehøret bestod i en sauce lavet på Karl-Johan svampe. Et løg blev hakket fint og ristet godt af i en gryde sammen med de hakkede svampe. Lidt kalvefond blev hældt ved og det fik lov at reducere lidt. Derefter hældte jeg fløde over og lod det småboble til det tyknede.

Svampene blev sigtet og stegt tørre på en pande sammen med nogle rugbrødstern. Det gav en dejlig “crumble” med både bløde svampe og sprødt rugbrød.

Gulerødderne blev sauteret let i rapsolie på en pande og til fik hældt lidt honning over sammen med en masse hakket frisk timian.

Der er nu ikke noget som at spise en god bøf i den her størrelse – mæt blev jeg ihvertfald 😉

4 comments

  1. Mariam siger:

    Det ser bare for lækkert ud! Jo større jo bedre, lige med bøffer er jeg et mandfolk:D

    Mvh
    Mariam

  2. Mette siger:

    Når man er vant til at smide gryder og fade på bordet foran den store flok af en sulten familie – så ser dine anretninger pludselig ekstra ekstra ekstra indbydende ud.

    • Sjønne siger:

      Jeg kan kun anbefale dig at portionsanrette. Det behøver ikke tage så lang tid eller kræve de vilde evner – og de sultne familiemedlemmer vil med garanti sætte mere pris på dine kulinariske tryllerier :)
      Hvis man går lidt op i det, så giver det faktisk nogle fine udfordringer med at få proppet varieret grønt/garniture ind i hverdagsmaden.

Skriv et svar til Mette Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *