En Sjønnewich eller en bøfsandwich?

DSC_6743

Da det er min fødselsdag, så måtte jeg helt selv få lov at bestemme hvad der skulle på tallerknen i dag. Havde egentlig besluttet mig for at ville en tur ind forbi Astor Pizza ved hovedbanegården, men smuttede en tur i Irma i stedet.

Med hjem havde jeg det lækreste stykke Chateaubriand, noget frisk vårsalat og nogle af de bedste tomater i verden.

Jeg lavede en dressing med creme fraiche, purløg, dijon sennep og finthakket stegt bacon(har haft de vilde bacon-cravings siden Klidmoster aka Baconmoster har haft Tour de Bacon).

Kødet blev saltet ca. 20 min før det blev brunet af i en pande, og i ovnen bagefter på 180gr i ca. 15-20 min. Kødet fik lov at hvile i 20 min.

Et stykke ristet toastbrød(som kun brødfabrikkerne kan lave det) som bund, med en klat dressing på, vårsalat, skiver af oksemørbraden, smørstegte kantareller, en klat dressing mere og så til sidst et stykke ristet toast. Det øverste stykke toast kom først en tur under grillen i ovnen med revet grana padano på.

Som tilbehør stegte jeg de dejlige tomater på panden som de var, og stak nogle stykker mozzarella ud også. Frisk kørvel ovenpå – MUMS!

3 comments

  1. Erland siger:

    Ja så spiser jeg da også gerne en burger eller en Sjønnewich :-)

    /Erland

  2. Mette siger:

    Hold nu op! – DET ser lækkert ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *