Hane, porre og selleri…

haneselleri2

Her er dagens aftensmad – en dejlig bornholmerhane havde fået hugget hovedet af til fordel for vores maver. Her fik den selskab af en masse selleri og porre i forskellige former.

Lårene fra hanen fik trimmet “anklerne”(eller er det knæet?), og overlår-benet fjernede jeg med en meget skarp tyndbladet kniv. Overlårkødet er super lækkert når man bare kan skære af det som var det et stykke filet. Mums!

Låret blev fyldt med et par laurbærblade og lukket godt omkring igen. Derefter dryppet med lidt olie og drysset med rigeligt havsalt, og så blev det stegt i ovnen.

En knoldselleri blev skrællet og delt op i den regulere yderdel, og den lidt blødere kerne. Den hårde del blev trimmet til små stave og lagt i alufolie og bagt helt møre i ovnen. Resten af sellerien blev kogt i saltet vand med det meste af en stor porre i tynde strimler. Det øverste af porren blev ristet hårdt i solsikkeolie for at give lidt ekstra bitter/grillet smag som drys til sidst.

Da det kogte selleri og porre var godt mørt drænede jeg vandet over lidt hakket persille og gav det et drøn med Bamix stavblenderen og sigtede det over i en beholder. Sellerien og porren blev blended til en pure og tilsat noget af persillevandet lidt efter lidt.

Retten fik tilsidst lidt blomsterkarse og et par havesyreskud.

Og NU må jeg hellere få plejet min influenza… det var vist lige optimistisk nok at stå og slave i køkkenet i dag…. HOST host hark hark atjuuuuu!

9 comments

  1. Ellen siger:

    Øv da med influenza. Rigtig god bedring.

  2. Dejligt med en ret, hvor hanen får lov at stå for sig selv. Høns, haner og kyllinger smager fantastisk, hvis man køber det af go’ kvalitet.
    Forøvrigt, så kan du med fordel blende en klat smør i puréen til sidst. Så bliver den helt blank og lækker :)
    Go’ bedring

    • Sjønne siger:

      Ja, det betaler sig virkeligt at købe en god kvalitet fjerkræ – men det gælder nu også alle andre råvarer faktisk :)

      En klat smør havde nok været godt, eller lidt ekstra stivelse – men det var nu med fuldt overlæg at den ikke skulle have tilsat fedtstof(bare rolig, jeg er ikke gået totalt anti-rigeligtsmør hehe 😉 ).

  3. Altså, jeg må jo tage hatten af – selv en lille bornholmerhans kan du få til at spille på gourmettangenterne. Altså, du må simpelthen deltage i konkurrencen om et par håndlavede køkkenlapper – tjek bloggen, når du orker at være opretstående… Konkurrencen kører til Langfredag 😉

    • Sjønne siger:

      En stor bornholmerhane kræver faktisk ikke det store for at give max-power til smagsløgene, så se du bare at få stegt nogle hanekyllinger 😉

      Hæklede køkkenlapper… uden tvivl godt hjemmelavet håndarbejde – det tvivler jeg ikke på! Imponerende hvad man kan få ud af lidt garn og sårn :) Mæææææhn jeg tror at min mandighed ville blive sat på prøve hvis jeg skulle stå i køkkenet med sådan nogle der 😉

      • *Fnis*
        Jeg skal afholde mig fra at putte blonder på en værtsgave så *G*

        Nej, det kræver ikke så meget – kun lige at få ideerne. Og det kan være svært, når hverdagen er fuld af en masse ting. Men med nyt job kommer måske også ny energi og ny inspiration – ikke mindst i form af sommer og forårslækkerier på markederne og alt det der 😀

  4. Ditlev Bomboclaat siger:

    Ægte boss i det køkken, mayn!

Skriv et svar til Hottie Von Dottie Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *