Den anden dag faldt jeg over nogle frosne havtaskefileter i Irma. De kommer fra bæredygtigt(hvis man kan regne med det) fiskeri i Kina, så jeg var lidt spændt på om det var godt eller skidt. Store var fileterne ihvertfald ikke.
Fileterne blev på forhånd saltet og fik lov at hvile inden de blev stegt i olie.
Garnituren bestod af flere forskellige ting: Blancheret og smørstegt grønkål, blomkålspuré og en grov jordskokkemos. Skiver af jordskok blev blancheret så der var lidt tilbehør med bid også.
Ovenpå blomkålspuréen er der nogle ristede valnøddekerner og granatæblekerner.
Over hele retten rev jeg lidt brændt hvidløg(tak til Erland for tippet), for at give lidt grillsmag.
De frosne kinesiske havtaskefileter var ikke et stort hit – smagen var alt for fersk og fileterne var for små, og derfor svære at stege præcist.
Hej Sjønne!
Helt fantastisk blog! er lige støt på den og tror jeg har læst alle dine indlæg igennem. Super billeder, super mad og super insiration:) Sej måde at udnytte sin arbejdsløshed på!
Mvh
Mariam
http://elskmedmad.blogspot.com/
Hej Mariam, tak for din kommentar!
Jeg er glad for at du synes om bloggen og at den måske kan inspirere dig
Mvh Sjønne
Ærgerligt at fisken ikke var en succes- men det ser nu super godt ud God idé med det hvidløg der. Forleden stegte jeg noget Savoykål i olie, som garniture til noget og fandt ud af at det smager super sejt, hvis man lige får givet det “et øjeblik for meget”- bliver sprødt og knasende. Det skal jeg eksperimenter lidt mere med
Ja, det var lidt surt med fisken der… Men sådan går det nogen gange
Kål er godt – og der er, som du er inde på, rigtig mange måder at servere det på. En sprød tilberedt udgave af savoy lyder sgu lækkert!