Indbagt gris med champignonsauce og kartofler

indbagtgris1

Jeg fik set Gordon Ramsay på TV den anden dag(som om man kan undgå det), hvor han lavede Bøf Wellington (for en gangs skyld). Så kom jeg til at tænke på at det var evigheder siden jeg havde lavet noget indbagt kød.

Det blev dog ikke til bøf Wellington, men derimod indbagt svinemørbrad.

Mørbraden blev først brunet, og derefter smurt med et godt lag sennep og sat til side for at køle af.

De stumper jeg havde skåret af mørbraden for at få et reelt stykke, blev smidt i kødhakkeren med en skive rugbrød, et par champignoner og et fed hvidløg. Denne fars ristede jeg så af på panden så væden kunne fordampe. Derefterlod jeg farsen køle af.

Da det hele var kølet godt af, lagde jeg skiver af serranoskinke ud, overlappet, og smurte farsen ud i et jævnt lag. Mørbraden blev lagt på og det hele blev rullet stramt med plasticfilm omkring. Pakken blev lagt på køl i en halv times tid.

Noget butterdej(færdigkøbt…) blev rullet lidt ud og mørbraden svøbt i. Samlingen blev penslet med æg og vendt nedad. Derefter blev hele pakken penslet.

Den røg i ovnen i ca. 30min, og det hvilede i ca. 10 min bagefter. Kødet stadig var lidt lyserødt, og dejligt saftigt.

Tilbehøret blev nogle kartofler ristet i ovnen med olivenolie, salt, peber og timian. En sauce lavet med løg, champignon, lidt kalvefond og kogt ind med fløde.

6 comments

  1. Laura siger:

    Wow, det ser godt nok lækkert ud!

  2. sara siger:

    Uhmmmm, det lyder altså bare godt og ser ret så indbydende ud!!

  3. Lykke siger:

    Det smager så lækkert :-)

    Prøv at marinere svine e. oksemørbraden først i en god marinade med krydderurter, så smelter kødet nærmest på tungen (prøvede det af til nytår for et par år siden)..

    Hilsen Lykke :-)

    • Sjønne siger:

      Hej Lykke

      Ja det smager bare godt – vil prøve det en dag med marineret kød som du foreslår. Måske noget med æblecidereddike, salvie og hvidløg… eller har du et forslag?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *