Jordbær med skovmærkesirup, lakridsmarengs og hvid chokoladeknas

jordbaerlakrids3

Her er en dessert med de lækreste jordbær fra Rokkedyssegård – her kombineret med nogle små lakridsmarengs og hvid chokolade fyldt med lidt conflakes/poprocks-knas.

En sirup lavet på skovmærke, hentet i en temmelig regnvåd skov forleden, drysset over for at gøre det hele lidt mere ny-nordisk.

Siruppen lavede jeg nogle dage forinden: Et par store håndfulde skovmærke blev renset og bladene plukket og blev overhældt med en  varm sukkerlage og sat på køl for at trække i 2 døgn. Herefter blev den nu ir-grønne sirup kogt yderligere ind, så siruppen var tilpas tyktflydende(kan ikke lige huske hvilken temperatur jeg kogte til… mener det var 110grader).

En marengsmasse blev pisket sammen og tilsat noget godt lakridspulver som jeg fik i en goodiebag til lakridsfestivalen tidligere på året. Massen blev fyldt i en sprøjtepose og sat af i små dutter på en bageplade, og drysset med lidt rålakridspulver(Bülow).

Noget hvid chokolade blev smeltet og tilsat knuste cornflakes og lidt poprocks – det blev så bredt ud på et stykke bagepapir og et nyt stykke bagepapir over og trykket helt fladt. Det røg på køl til det skulle bruges.

Ellers var desserten temmelig straightforward – jordbær skåret i kvarte, siruppen over, et par marengsdutter og et stykke af det hvide chokolade.

Retten fik også lige en klat letpisket fløde og lidt mynte på.

9 comments

  1. Maja siger:

    Sjønne, for pokker. You did it again! Det ser så lækkert og sommerdejligt ud!

  2. Præcis efter Hottie Von Dotties hoved. Minder mig om dengang jeg skulle lave 250 lakridsmarengs til en fest da Johan Bülow holdt lancerede lakrids B. Kæft hvor jeg bagte marengs – i tre uger i træk 😛
    Elsker lakridsmarengs – og så jordbær. Det er jo bare win-win! 😀 (og sammen med hvid chokolade… så bliver det sgu ikke mere sexet!)

    • Sjønne siger:

      Oh my.. 250 stk, det var ikke så lidt – jeg var lidt træt af at mine marengs sårn mistede luften lidt efter de kom ud af ovnen, måske du har et tip?
      Jordbær, hindbær, brombær – det er bare lækkert sammen med lakrids nemlig :)

      • Hm… tip tip tip… Jeg kan da fortælle dig, hvad jeg gjorde: Piskede æggehviderne og efter de var blevet stive – tilsatte jeg lakridspulver, eddike og lidt over halvdelen af sukkeret… Piske piske piske piske piske – lige indtil det lignede sådan noget blødt og glat, cremet guf man får hos isboden.
        Så blev den sidste halvdel af sukkeret forsigtigt vendt rundt i, før det blev hældt i pose og lavet til klatter på en bageplade.

        Jeg tænker, at det måske har noget med den der varme i ovnen? Jeg brugte normal ovn (ikke varmluft) og bagte dem ved ca. 120 grader i en time. Læs evt. mit opskriftshæfte her: http://www.homemadeheaven.net/p/lakrids.html

  3. Anne siger:

    Det ser jo fantastisk lækkert ud!

Skriv et svar til Sjønne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *