Julefrokostretter: Friteret risalamande med kirsebærsorbet og marcipangris

risalamande3

Ris ala mande – ikke en af mine yndlingsting må jeg indrømme, men det skal ikke stå i vejen for at jeg kan lave det til andre. Her blev den vold-twistet og endda tilsat en marcipangris i form af mandel-kandiseret pancetta!

Italienerne friterer rester af risotto til arancini, så hvorfor kan vi ikke fritere resterne af vores risalamande?

Jeg lavede en risengrød med masser af vanilje og lod den køle af. Jeg tilsatte hakkede ristede mandler og pisket fløde tilsat mere vanlije. Jeg puttede kun lige så meget flødeskum i så det stadig kunne hænge rimeligt sammen, og formede kugler af det i plasticfilm. Kuglerne blev lagt på frost i 30-40min og derefter paneret i groft mandelmel(med rørsukker blandet i) og friteret i solsikkeolie.

Som tilbehør lavede jeg en sorbet(som desværre smeltede lidt rigeligt hurtigt da fotografen var langsom) af lagen fra nogle lækre amarena kirsebær smagt til med lidt tør vermouth(det bliver alt for pivsødt ellers).

Jeg lavede en mandelsirup ved at lade isomalt simre med ristede mandler. Siruppen blev penslet på pancetta der var stegt ved lav temperatur til det var helt tyndt og fint uden at blive mørkt. En lidt speciel ting, men sødt og salt fungerer egentlig OK – ja, og så synes jeg bare det kunne være sjovt at servere marcipangris. Bogstaveligt talt.

6 comments

  1. Jan siger:

    Lutter gode ideer! Takker.

  2. Piskeriset siger:

    Hehehe, åh jeg elsker det! Jeg ‘truede’ mine svigerforældre med at fortolke julemaden i år, men de blev helt blege, så nu bliver det en ret vag fortolkning i år. Men til næste år… så laver jeg sgu en crazy udgave af julemaden, og dette kunne snildt være en af de måder, som risalamanden skal laves på 😀

    • Sjønne siger:

      Ja, julemaden er et alvorligt emne for mange – noget man bare ikke fucker med hehe
      Her var det kun for os selv, så jeg gav den bare max gas 😉

      Glæder mig til at se hvad du finder på næste år! 😀

Skriv et svar til Sjønne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *