Julefrokostretter: Leverpostej med syltede svampe og løg, baconmayonnaise, rødbedegele og tørret øllebrød

leverpostej3

Leverpostej med bacon og svampe – en klassiker som jeg er helt tosset med. Denne gang blev den dog ændret en smule, men alle traditionelle smage var dog med.

Syltede kantareller, bacon-mayonnaise, rødbedegelé og så leverpostejen lavet på kyllingelever.

Leverpostejen er lavet med kyllingelever – det giver en meget cremet og mildsmagende postej, som ikke er i nærheden af at få en jern-tran smag som svinelever/okselever kan give. Se dette indlæg for opskriften.

Svampene og de små perleløg blev syltet med en lage krydret med løg, laurbærblade og stjerneanis. Inden servering blev svampene penslet med lidt trøffelolie.

Som underlag til postejen tørrede jeg lidt øllebrød(rugbrød kogt sammen med sukker og øl) i et tyndt lag på en bageplade.

Bacon blev stegt sprødt og hakket til fint pulver, og tilsat en mayonnaise, og sat i små dutter på tallerknen. En gelé lavet af rødbedelage tilsat agar agar blev skåret i små tern. Til sidst blev der pyntet med lidt frisk skovsyre.

2 comments

  1. Piskeriset siger:

    Det er den meste blærede leverpostejsservering, jeg nogensinde har set 😀

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *