Kørvel-is, nougatine, havtornsifon og brændt marengs

koervelishavtorn1

Der har desværre ikke været så meget tid til at blogge, og køen med billeder og indlæg der skal skrives er lang – her er en lille pausedessert som jeg smed på bordet da nogle smukke og søde mennesker valgte at hygge sig her hos os i lørdags!

En flødeis krydet med frisk kørvel og vanilje, en sifon-mousse lavet på havtornsaft, knasende karamel med hasselnødder og lidt “guf”.

Flødeisen blev til som enhver anden flødeis – en deciliter mælk blev blot blendet med en masse kørvel og sigtet ned i ismassen. Det give en dejlig anis-smag til isen. Jeg gav isen lidt ekstra grøn farve med lidt af ex-konditorens kemilager…

Nougatinen er helt klassisk; smeltet og brunet rørsukker hældt over hasselnødder og knust – her knuste jeg lidt cornflakes i også.

koervelishavtorn2

Havtornmoussen blev til ved at koge saften op med en tilpas mængde sukker, hvorefter jeg tilsatte husblas. Der skal ca. 1 blad husblas pr. deciliter. Jeg gav sifonflasken to patroner og satte den på køl, og rystede den godt igennem jævnligt.

Marengstoppen var bare en helt plain marensmasse med æggehvider pisket stive med flormelis og lidt vanilje. Massen blev sprøjtet ud og brændt med en gasbrænder for et lækkert look og lidt bagt/ristet smag.

Det var lidt om weekendens dessert – nu må jeg hellere snart få redigeret billeder og skrevet lidt tekst til de mange lækre sager fra Le Mans weekenden!

7 comments

  1. Piskeriset siger:

    Pivfræk dessert – I like! Jeg skal også eksperimentere med funky is i denne måned, deriblandt friske krydderier. Kørvel havde jeg dog ikke lige overvejet, men for søren hvor er den smuk :-)

  2. Maja siger:

    Du er så sej, Sjønne! Heldige gæster, siger jeg bare! Er vild med den grønne farve på isen!

  3. Mette siger:

    Det ser super dejligt ud. Herlig enkelhed!!!

    Kørvel, estragon, basilikum, timian – skønt, skønt, skønt!!

    Umiddelbart ser det ud til at være en lidt stor portion nougatin ift is mm. Var det det?

    Nu glæder jeg mig altså (også) rigtig meget til at se dine Le Mans opskrifter!!

    • Sjønne siger:

      Tak tak :)

      Du har ret, det var måske en lidt rigelig mængde nougatine. Det var ca. en spiseskefuld som jeg så rystede ud så den dækkede bunden på en lille dyb tallerken.

      Le Mans retterne starter jeg nok på i løbet af weekenden, der er en farlig masse billeder der skal styr på først 😉

      • Mette siger:

        Hmmmm…. 1 spsk er vel ok. Det så ud af mere :-)

        Kender udemærket den dårlige samvittighed over, indlæg der ligger og venter……..

Skriv et svar til Piskeriset Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *