Lam, rødbede og asparges

lammeculotte1

Lørdagen er gået med hygge i køkkenet – eller det vil sige, tilberedningen af dagens frokostret begyndte allerede i nat inden jeg gik i seng.

Retten består af sous vide tilberedt lammeculotte med syltede rødbeder og asparges, en portvinsglacé, brombær og lidt lollo rossa salat.

Lammeculotten blev vakuumpakket og smidt i vandbadet ved 63 grader natten over – i alt fik den nok 10 timer, Inden servering blev fedtlaget fjernet og kødstykket brunet på en pande. Derefter skåret i tynde skiver og drysset med havsalt – ingen heftig krydring, kun ren lammekødsmag!

En rødbede blev skåret i tynde skiver og også nogle pyramideformede stykker – herefter kogt i 3-4 min i en relativt sur kogelage bestående af eddike, sukker og vand sammen med aspargesne(en violet variant jeg fandt i kvickly).

I mens havde jeg reduceret kødsaften fra vakuumposen med portvin og lidt balsamicoeddike.

Det blev så anrettet med en skefuld glacé i midten, herefter kødet, rødbeder, asparges, nogle brombær og tilsidst lidt toppe fra en flot lollo rossa salat. For at krydre en lille smule dryssede jeg lidt skaller fra rosapeber over.

12 comments

  1. foodfanatic siger:

    Smuk, smuk ret. Wauw. Hvilket udstyr bruger du til sous vide?
    Kh Nadia

    • Sjønne siger:

      Taaak :)

      Jeg bruger en billig vakuumpakker og en elektrisk henkogningsgryde(20-95gr termostat) købt i Lidl engang – samme type som bruges i kantiner til at holde supper og varme drikke kørende.
      Vakuumpakkeren er dog lidt dinky-dinky – så jeg skal have investeret i en anden snart.

  2. Piskeriset siger:

    WAUW! Det er jo en rigtig score-ret, det der 😀
    Utrolig smuk og indbydende!

  3. Igen – fantastiske billeder. Og hvilke farver! Gud hvor er de smukke sammen 😀

  4. Det ser sørme lækkert ud! Rødbede og lam er altid godt.. Ligesom asparges og lam.. Og kunne faktisk godt forestille mig, at brombær giver et godt modspil til det hele.

    • Sjønne siger:

      Tak :)

      Brombærrene gav noget bid og hidsig syre(da det var lyn-dyrkede bær fra grækenland eller noget i den stil) – det fungerede fint med den kraftige og sød/salte glacé.

  5. Maja siger:

    Jeg er S O L G T! Er du gal en smuk ret. Respekt, Sjønne! :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *