
Her er en rigtig sovs og kartofler-ret. En lækker dyrekølle, braiseret lææænge i min gode Römertopf stegeso. Spændstige svampe confiteret i smør, en lækker sauce og kartofler vendt i persille – det var bare mums!
Dyrekøllen røg som nævnt i Römertopfen med løg, gulerødder og det meste af en Newcastle Brown Ale(det var lidt tilfældigt, men det er ofte den jeg vælger som lave-mad-øl…. altså til at gå at hygge med). Inden da var kødet gnedet godt med knuste enebær, peber og fennikelfrø + rigeligt med havsalt.
Efter 9-10 timer ved 100gr var kødet smørmørt og faldt helt af benet.
Svampene blev simrekogt i smør(klaret) – det kostede en 2-3 pakker smør, men det er ikke spild. Bagefter kan smørret bruges som smagsgiver i saucer og til stegning.
Se hele opskriften her på Jægernes Magasin
Ser godt ud Sjønne
/Jesper
Tak
Længe leve Römertopfen. God ide med sovs og kartoflerne :-).
/Søren
Ja, det er et skidegodt stykke køkkengrej. Total low-tech, men det virker bare 😉
Hvem end der sidder til bords med dig dagligt, så vil jeg bare sige, at jeg er dybt misundelig på dem.
Kh Nadia
Ps. Dejligt billede.
Damen er nu heller ikke træt af at jeg gider stå og kokkerere hver dag, men hun er jo også nødt til at stå model til en del forsøg og deraf også mislykkede ting nogengange 😉
Giver Nadia ret, vejen til en kvindes hjerte må jo gå igennem maven. Og tænk sig at jeg endnu ikke har fået anskaffet mig en römertopf! Den ryger straks øverst på ønskesedlen…
En römertopf, eller en gammel støbejerns-stegeso(fedt ord) er et must til “low n’ slow cooking” – sådan en må du altså have dig
Hold da op det ser lækkert ud! Lyder rigtig godt med de svampe! Håber du fik et godt glas vin til 😉
Go’ weekend!
Tak tak
Tror faktisk at jeg drak øl til den dag, det passer så godt til vildtretter synes jeg.