
En dejlig fedtmarmoreret oksecuvette fik en tur i Römertopf’en og blev bagefter svøbt ind i en gele lavet af rødbede. Mos og løgkompot til – vintermad, om “sommeren”!
Oksecuvetten blev gnubbet godt ind i knuste tørrede enebær, laurbærblade, salt peber og lidt knust hvidløg. Så røg det i Römertopf stegesoen med et stort løg, lidt selleri og en ordentlig sjat portvin. Det fik lov at passe sig selv i ca. 7 timer ved 100 grader.
Kødet blev pillet, pulledpork-style, og lagt i pres i plasticfilm så det blev formet til en rulle. Inden servering blev det varmet op i et vandbad(med plasticfilmen helt tætsluttet) og bagefter skåret til og befriet for filmen, og rullet i et lag rødbedegelé.
Geléen lavede jeg ved at blende syltede rødbeder med lidt ekstra vand – det blev sigtet og tilsat Agar Agar og kogt op kort og hældt ud på en silikonemåtte. Når det er kølet ned er geléen sat, og den kan tilmed tåle varmen fra kødet.
Kødet blev anrettet på lidt løgkompot(smør, løg, rødvin, oksefond) og med en god klat kartoffelmos(kartoffel, smør, salt) 😉
Vi drak en Chateau La Croix Pomerol 2007 til:
Det lyder virkelig lækkert! Genial ide at pakke kødet ind i rødbedegele
Rødbeder havde været godt tilbehør ligemeget hvad, men jeg synes at det var lidt sjovere med en gelé
Uha, det er godt ud- pivfærkt. Men jeg har godt nok bøvl med at læse teksten, den går nøsten i et med baggrunden. Æv.
Tak
Jeg kan se at du bruger Opera browseren, og ganske rigtigt mangler der den normale hvide baggrundsfarve bagved teksten der.
Der må jeg vist lige en tur i maskinrummet i wordpress og finde ud af hvad der er sket…