Så blev det Le Mans-tid igen, tid til årets sportsbegivenhed – altså 24 timers racerløb fra den legendariske Circuit de La Sarthe!!!
Vanen tro kom gutterne til Casa Sjønne, klar til at kæmpe for at holde sig vågen, æde lækker mad og drikke champagne.

Her er de første lækkerier, nogle hapsere i form af pocherede jomfruhummere med drys af flæskesvær og frysetørret hindbær, Sprødstegt kyllingeskind med Baerii-caviar og karse og til sidst en lille asparges-pannacotta med citrus-skum!
Kyllingeskind – kan vi ikke blive enige om at det er det rene guld? Det tror jeg nok vi kan. Skindet blev stegt sprødt i ovnen imellem to bageplader så det ikke krøller sammen. Her serverede jeg det helt plain uden salt, men med den lækre cremede og fyldige Baerii-caviar fra Rossini på. Hvem der bare havde råd til at skifte havsalt ud med caviar…

Asparges pannacottaen bestod egentlig bare af en asparges suppe, primært på fløde, kogt op med husblas og så kølet ned til det stivner. Der kom et drys bacon på toppen og citrus-skum lavet af citronsaft, lidt rørsukker og et skvæt hvidvin der var pisket leichitin i. Det kan, når det har hvilet(og evt. sigtet hvis der er lidt snulder tilbage fra leichitinen) piskes så det skummer som sæbeskum.

Jomfruhummerne blev bare pocheret og drysset med pulveriserede flæskesvær blandet med frysetørret hindbær. Det er altså bare en lækker smagskombi synes jeg – det salte og syrlige med det søde jomfruhummerkød, MUMS siger jeg bare!

Der kom en lille dut sennepsmayonnaise på hver ske. Mayoen laver jeg altid på følgende måde: 1 økoæg i bunden af en smal kande, 1 spsk sød bornholmersennep, lidt havsalt, en tsk riseddike(eller sherryeddike) og til slut 3 dl solsikkeolie. Det får lov at stå i ca. 5-10 minutter til æg og olie har udlignet temperatur, og så stikker jeg min trofaste Bamix stavblender helt ned i æggeblommen og starter den på fuld smæk, og fører den langsomt op og ned i kanden. Efter ti sekunder har man den lækreste mayonnaise.

Til de små hapsere drak vi en pivlækker Billecart-Salmon Brut Reserve – hvis deres standard cuveé er så go’ så tør jeg ikke tænke på hvor lækre deres vintages må være. Der må shoppes.

På tragisk vis blev den første kølige flaske champagne til en skål for en af dansk motorsports hurtigste og mest arbejdsomme talenter, da Allan Simonsen crashede fatalt i Tertre Rouge svinget. Manden racede som en rigtig gentleman, altid fair og vigtigst af alt: hurtigst. Han vil blive savnet når der køres på f.eks Bathurst næste gang, Aston Martin Racing vil med garanti have problemer med at finde et talent i hans kaliber igen, og på Le Mans næste år vil der uden tvivl være kuldegysninger når bilerne suser igennem Tertre Rouge første gang. Ære være hans minde †