Makrel med bagt courgette og vårsalat

DSC_6824

Efter at have luret på Erland Fjordreje’s makrelopskrifter i sidste uge, fik jeg lyst til at få sådan en gang makrel på tallerknen også. Dog ikke som røget, men her stegt med sprødt skind.

Fileterne fik et par snit igennem skindet, og blev saltet ca. 5 min før de blev stegt. Jeg startede med en meget varm pande med olie på, og hold fisken under pres så de ikke krøllede op. Makrelfileterne blev stegt næsten færdige på skindsiden, og jeg smed en klat smør på panden til sidst og fileterne blev vendt om og panden blev taget af varmen.

 

Som tilbehør skar jeg en courgette ud i skiver på langs og lagde skiverne i lag på en bageplade, et skvæt rapsolie, salt og peber over, og så i ovnen i ca. 10min@220gr.

En salat med vårsalat, forårsløg, croutoner og noget sprødt røget flæsk fik også lov at kommer på tallerknen.

 

Til fisken skulle jeg jo have noget godt at drikke også, så jeg måtte vælge noget den store flok af spændende øl der var lagt på køl.

Valget faldt på en øl fra Østrigske Wieselburger – en øl der passede ret godt til den fede fisk. Hvis nu det var en varm sommerdag(men kun i teorien… for sommer det bliver det da vist ikke i år), så kunne man sagtens have drukket rigtig mange af de små buttede flasker der 😉

2 comments

  1. Erland siger:

    Flot ser det ud – og jeg har vist også fået nok af røget makrel :-) Fin ide at drikke øl til den fede fisk.

    /Erland

Skriv et svar til Sjønne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *