Ølandshvedebrød

Efter en del pres fra Bagermester Sjørslev og efter at have læst en del hype om den gamle hvedetype Ølandshvede, måtte jeg jo prøve det 😉

Meyer har lanceret en ny melserie, der bliver solgt i udvalgte COOP butikker over hele landet. Så nu var det endelig til at få fat i, uden at skulle webshoppe – endda billigere(40kr/2kg).

Jeg fulgte broedet.dk’s opskrift, og lod det hæve LÆNGE, både koldt(24 timer) og varmt(3 timer).

I nat blev det så bagt, og her til middag prøvesmagt – og MUMS det er godt!

Det har virkelig saft og kraft, og virkelig dybde i smagen(måske også grundet surdejen). Som sandwichbrød, eller som et supplement til mit uundværlige rugbrød bliver det nok en keeper når der skal hjemmebages her i hytten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *