Perlehøne med pommes sarladaise og rødbedepuré

perleh2

Dagens ret var perlehønebryst(med vingeledet), med lækre ristede kartofler og en knaldrød puré af rødbede, æble, timian og løg.

Perlehønebrysterne blev saltet og fik lov at hvile på en tallerken med film over i ca. 20 min. inden de blev stegt i olie. De blev stegt på skindsiden det meste af tiden, da de har et noget tykkere fedtlag( = meget mere smag) ifht. kylling. Sprødt skind på fjerkræ er bare for godt 😀

Aspargeskartofler blev skåret i halve og kogt indtil de var næsten møre og derefter stegt sprøde i andefedt, tilsat en del hakket hvidløg og timian. Det er ikke helt klassik sarladaises dog. Jeg blev inspireret af Mariam på hendes blog, med indlægget om “Kartoflens mange ansigter”, og tak for det 😉

I stedet for sauce, lavede jeg en puré som dip til kartoflerne.

Et par rødbeder blev skyllet grundigt og kogt i vand indtil de var godt møre. Under den kolde hane gnubbede jeg skindet af dem, og skar enderne af. De blev pureret med nogle æble- og løgstykker der var ristet godt i lidt smør. For at holde lidt samling på puréen smed jeg også lige en klat smør i, salt og peber, og derefter blev den passeret igennem en sigte for at blive så glat som muligt.

7 comments

  1. Mariam siger:

    Hej Sjønne,

    Mums hvor lækkert! og hvor ser det bare godt ud:) Jeg har også selv eksperimenteret med en rødbedepuré og det er bare en succes. Den smukke farve skaber bare liv på tallerkenen. Jeg brugte også resterne af den på sandwich næste dag. Det var også rigtig godt.

    Mvh
    Mariam

  2. Wow, det ser godt nok lækkert ud! Det er virkelig nogle gode billeder du har her på bloggen. Og så giver sådan en rødbedepuré bare sådan et flot farvespil på tallerkenen.

    Venlig hilsen
    Martin

    • Sjønne siger:

      Ja, den havde godtnok en syg farve den puré, og med æble og løg inkluderet var smagen også ret god hvis jeg selv skal sige det.

      Kunne godt forestille mig samme puré til en bøf eller svinekotelet ville være godt.

Skriv et svar til Rigeligtsmør.dk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *