Pizza med pølse og æg

pizza3

En af mine yndlingspizzaer er med tomat, ost, pølse og æg – men det skal ikke være 50% fedt skivet pepperoni, men helst oksespegepølse af god kvalitet. Den er lavet udfra Foodwishes’ opskrift.

Her har jeg brugt en letrøget oksespegepølse med højt kødindhold i tynde skiver der blev forstegt lidt inden de kom på pizzaen.

Pizzadejen blev lavet 5-6 timer før den skulle bruges, og fik lov at hæve i en skål ved stuetemp. 250gr Tipo 00, ca. 10gr gær, ca. 3 dl vand + salt.

Dejen blev rullet tyndt ud og et tyndt lag tomatsauce(løg, dåsetomater, hvidløg og oregano), pølsen og en blanding af frisk mozzarella og grana padano kom på.

Ovnen havde varmet op til 275gr med varmluft+undervarme i mindst 30min inden jeg skulle bage pizzaen. En bageplade blev varmet med.

Pizzaen fik ca. 7-8 minutter i ovnen og blev taget ud og jeg skrabede 4 fordybninger i sauce/osten. I fordybningerne hældte jeg et æg ud(slået ud i et glas først). Derefter blev pizzaen sat tilbage i ovnen og bagt indtil æggeblommerne var lunet igennem. Det er lidt smag og behag, men jeg synes at de skal være runny som et blødkogt æg.

Inden servering “poppes” æggene med en gaffel og der drysses rucola over.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *