
Desserten i dag bestod af rødvinspocherede pærer, med lidt af et forsøg; is lavet med creme fraiche.
Jeg kogte en lage af sukker og rødvin krydret med en vanijlestang og stjerneanis. Pærerne røg i gryden og temperaturen sænket til under kogepunktet. Efter en times tid blev pærerne, dækket af lagen hældt i en beholder og sat på køl.
Så kom jeg til dagens eksperiment. Is uden æg, med creme fraiche istedet for fløde.
Jeg må indrømme at smags-sammensætningen denne gang slog lidt fejl – ifht. pærerne. For sig selv blev isen ret god: Vanilje og lakrids(rålakridspulver fra Johan Bülow), og så den lidt syrnede smag fra creme fraichen.
En bøtte 38% creme fraiche blev rørt med kornene fra en vanijlestang og en teskefuld lakridspulver. Det blev sødet med en lille klat akaciehonning.
I ismaskinen med cremen, og efter et kvarters tid var den klar(kørte kun en lillebitte portion).
Her kan du se Danmarks Største Udvalg i Ismaskiner til Hjemmebrug
Det lyder lækkert – Hvilken ismaskine har du?
Det var også ret lækkert… bare hver for sig hehe
Jeg bruger en Philips HR2304/70 – en af de billige typer uden kompressor. Til en portion på 1/4 – 1/2 L fryser den det ret hurtigt, men en portion på en liter og derover tager noget længere, og det er nødvendigt at hælde det i en beholder på frost i en times tid.