Dette er mit første forsøg med at lave pølser selv. Det blev til en medister-style pølse, altså med rå fars og så stegt.
Farsen blev krydret med røget paprika, selleri og løg. Til pølserne serverede jeg ristede kartofler og rødbeder.
Hakket svinekød blev rørt med salt, et par æg, mel, lidt mælk, revet bladselleri, revet løg, røget paprika, lidt tomatpuré og masser af friskkværnet peber. Farsen blev fyldt i svinetarm, og snørret til mindre pølser.
Pølserne blev stegt i andefedt ved middel varme, og vendt ofte, så de blev stegt jævnt.
Kartofler og rødbeder blev skrællet og skåret i tern(hver for sig), og derefter kogt(også hver for sig) til de var næsten møre – derefter stegt i lidt olie og drysset med salt.
Lidt worchestershire-sauce over og så var der dejlig mad!
Næste gang vil jeg putte lidt mere stivelse i farsen, da den desværre endte med at blive lidt blød i det. Men nu var det også første gang at jeg prøvede det
Ajjjj, hvor er du altså bare sej Sjønne- Hjemmelavede pølser og dette “simple bondemåltid” ligner jo en million, når du har anrettet det!
Tak flere burde prøve at lave sådan noget selv, det er faktisk ikke så komplicere – ikke så længe man holder sig til noget ala medister som her
Elsker “simpel bondemad” 😉
Underspillet og overskudsagtigt på samme tid – lækkert!
Havde nu hverken tænk underspillet eller overskudsagtigt hehe…