Som afslutning på middagen i lørdags, lavede jeg denne lækre og let bitre is med øl.
Porter eller stout er så overset i desserter, da det netop kan agere det bitre element istedet for chokolade og kaffe.
Isen blev kombineret med lidt ekstra sødt i form af krystalliseret hvid chokolade, som efterhånden er min yndlings-karamel-krymmel. Drysset blev blandet med poprocks for sjov skyld
Jeg startede med at piske et par æggeblommer sammen med 30gr sukker til det var godt luftigt og hvidt. Så piskede jeg en halv liter fløde og vendte æggemassen i. Forsigtigt vendte jeg ca. 2 dl porter i. Jeg brugte Wibroe Imperial Stout, fordi den er lige tilpas bitter til denne is. Før har jeg brugt Samuel Smith Taddy porter.
Ismassen blev kørt på ismaskinen til den var fast nok til at fryse videre i en bøtte.
Ca. 100gr hvid chokolade blev knust og puttet på en bageplade og bagt indtil det var gyldent, derefter kølet af og knust let. Da det var kølet af blandede jeg det med petazeta(eller poprocks), så der også var lidt overraskelse til gæsterne.
Vi drak en Choko Stout fra Svaneke – damn det er sager!
Her kan du se Danmarks største udvalg i ismaskiner til hjemmebrug
lyder rigtig lækkert – hvor fik du fat i peta zetaen?
Jeg har købt mit petazeta hos MCC-shop.com – de har MANGE spændende sager der.
Her er linket til den neutrale variant jeg købte
http://www.mcc-shop.com/epages/metropolis.sf/de_DE/?ObjectPath=/Shops/61253754/Products/G2010
Lækker dessert og god ide med ølis.
Er det den neutrale petazeta du har købt,eller den falske kaviar?
/Søren
Den runde og bitre smag fra porteren passer ret godt til fedmen fra fløde – hvis man elsker mørk øl, så er det et must at prøve! 😉
Det er den neutrale petazeta jeg bruger, købt hos MCC shop
[…] tørret lakridssirup og poprocks (eksploderende slik). Ideen med isen og poprocks har jeg fra Sjønnes mad. Poprocks giver en sjov effekt til desserten, og lidt eksplosioner skal der være […]