Poulet Fermier kylling med pommes anna og calvados-sauce

kylling1

kylling1

Har længe gået og luret på de fine kyllinger i køledisken hos Ma Poule i torvehallerne, og i dag røg der så en lækker Poulet Fermier kylling på tallerknen.

Lårene blev confiteret – underlår inklusive foden. Det ser rimelig funky ud synes jeg, og giver et lidt andet indtryk af den lidt kedelige fødevare.

Lårene blev saltet som vanligt 24 timer før confitering og så simret i fedt(her en blanding af kyllingefedt, solsikkeolie og lidt olivenolie.) Inden servering blev lårene stegt i ovnen i ca. 15min.

Brystfileterne blev stegt som jeg ville stege en bøf – salt på og så hvile ved stuetemp i ca. 30min – stegt ved høj varme i olie først, og så stegt færdige imens de blev glaseret  med en stor klat smør og et knust fed hvidløg.

kylling2

Tilbehøret blev pommes anna, med et lag fennikel og æble på toppen.

Saucen lavede jeg på løg, fennikel der blev brunet godt af i smør og kogt ind med calvados og kyllingefond kogt på skroget fra de fine franske kyllinger. Inden servering blev der tilsat et skvæt fløde og det fik et kort opkog.

5 comments

  1. Madnørden siger:

    Hold op hvor ser det lækkert ud. Vi må have flere producenter til at sælge slagtede kyllinger med fødder.

    Hvad måtte du slippe for sådan en basse??

    • Sjønne siger:

      Tak :)

      Ja, der burde være fødder, hals og hoved på alle kyllinger der bliver solgt – ligesom indmaden altid burde følge med.
      Der er meget mere smag og struktur i kødet på sådan en kylling der har levet længere og bedre end de standard køledisk-kyllinger man normalt kan få i supermarkederne.
      De kostede ca. 220kr/stk – vejede dem ikke lige, men vil tro at det var 149kr/kg

      • Piskeriset siger:

        Jeg har flere gange tænkt på at prøve dem, men har endnu ikke fået gjort noget ved det. Var ellers forbi Torvehallerne en dag, hvor de havde 25% rabat på al fjerkræ, men selvfølgelig skulle jeg i teatret den dag, og der kunne jeg jo ikke lige slæbe en fersk kylling med… 😀

        • Sjønne siger:

          Det synes jeg du skulle prøve – næste gang skal jeg prøve Bresse kyllingerne(desværre er de noget dyrere).

          Kan lige se det for mig; en tur i teatret med et hønsehovede dinglende ud af håndtasken 😀

  2. […] forret fik vi i fredags – En simpel ærtesuppe lavet på fonden fra de lækre Poulet Fermier kyllinger, med et pocheret æg og friske radiser på […]

Skriv et svar til Ærtesuppe med pocheret æg og radiser « Sjønne's Mad Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *