Stop spild af mad – Gangnam-style!

Efter en meget hyggelig aften i går, med dejligt selskab stod den på highend morgenmadsblogging her til formiddag. Der var en rest Baerii Caviar, lidt trøffel, æg, bacon og så en “reparationsbajer” i form af en sjat Dom Perignon 2002.

Jeg er ikke den bedste til at få stop madspilds kampagnen med i planlægningen af madlavningen her i huset, men når det kommer til rester af denne slags skal der absolut ikke smides noget ud!

Æggehvider blev pisket stive med lidt salt, og tilsat sprødstegt hakket bacon. Blandingen blev hældt på ramakiner og nuked i mikroen i ca. 30-40 sekunder.

Den lille bacon-æggekage fik en quenelle af den lækre caviar på toppen og et drys revet trøffel over – lidt skovsyre som pynt og ristet enkornsbrød ved siden af.

Det kunne lige blive til et enkelt glas af Dom Perignon’en, og det var virkelig lækkert til det salte bacon og caviar.

Nu står resten af dagen på lidt børnefødselsdag hos naboerne og selvfølgelig Formel 1 Grandprixet fra Singapore!

6 comments

  1. Piskeriset siger:

    Hehe, du gjorde det! Rimelig cool måde at starte dagen på 😉
    Og tak for i går – det var virkelig imponerende og inspirerende! Jeg håber, du blogger mere om det den kommende tid :-)

    • Sjønne siger:

      Yes.. det var for uimodståeligt!
      Og selv tak for i går, rigtig hyggeligt var det :)

      De næste par dage vil jeg poste lidt info og billeder af de forskellige retter, så hold øje 😉

  2. Sådan… God søndagsstil. Respekt for den der “morgenbajer” – den ser godt ud 😉 (for ikke at tale om, hvor godt den smagte…)

    • Sjønne siger:

      Ja, den smagte nemlig afsindigt lækkert – ville ønske det kunne være fast lørdag/søndags-drikkevarer her, men prisen er liiige hidsig nok desværre 😉

  3. Genialt! Dom P. 2002 burde være fast bestanddel morgenbordet hver søndag 😉 Det er nok en af de bedste champagner jeg har smagt i lang tid. Det er iøvrigt en glimrende idé med den lille “æggekage” i mikroovnen.

    Mange tak for igår! Det var rigtig hyggeligt og lækker mad og vin :)

Skriv et svar til Sjønne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *