Svinekotelet med kartoffelpuré, confiterede svampe, ristede valnødder og spinat

svinechop3

Havde lyst til noget godt kød i dag, så jeg fik fat i et par store gode svinekoteletter med ben på.

Bamix’en skulle i action igen, for at se om det kunne lade sig gøre at lave en helt glat kartoffelmos/puré – det kunne det selvfølgelig godt!

Svinekoteletterne blev tørret godt af, saltet, og sat til at hvile ved stuetemp en halv times tid. Derefter blev de stegt på en pande i lidt olie. Først på fedtkanten(som var snittet i tern), og så brunet godt af på begge sider. Kødet fik lov at hvile i ca. 15 min.

Nogle lækre brune champignon blev gjort rene og derefter simret i ca. 40min i klaret smør. De holder deres spændstighed og al saft og kraft forbliver i svampen, selvom de er godt møre indvendigt – mums.

 

Smørret blev senere brugt til at køre kartoffelpuréen helt glat. Lidt efter lidt tilsatte jeg svampesmørret til de kogte kartofler – Bamix’en i, og først pulse rundt, og så blende helt igennem på den høje hastighed. Slutresultatet blev en helt glat og jævn kartoffelpuré!

Til kødet og den bløde mos, ristede jeg nogle valnøddekerner i lidt olie som blev drysset med salt og masser af friskkværnet peber.

Som et lille sprødt og grønt tilbehør brugte jeg nogle spæde spinatblade.

6 comments

  1. Ellen siger:

    Mmm som altid ser det super lækkert ud. Bamix’en, er det en blender? Jeg synes ellers ikke jeg har haft held med at blende en kartoffelmos. Hvordan kan man gøre det så perfekt?
    Jeg bruger altid håndmixeren.

    • Sjønne siger:

      Hej Ellen

      Tak for det – Bamix, også kaldet tryllestaven, er en slags stavblender i virkelig god kvalitet! Den har masser af power, og med de udskiftelige “værktøjer” kan den både bruges til piskning, blend’ning, knusning og alt muligt andet som man normalt skal bruge en stor foodprocessor til.

      Tjek denne side ud for mere info: http://www.experisense.dk/10263/Bamix

  2. Jesper siger:

    Ser godt ud. Fedt trick med svampene.
    / Jesper

  3. Erland siger:

    Ser rigtig godt ud.skal prøve det med svampene

    Erland

    • Sjønne siger:

      Tak – jeg vil prøve det med nogle mindre massive svampe næste gang. Men det kan være de bliver for porøse af det. Heldigvis smager det godt at teste det :)

Skriv et svar til Ellen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *