teablackberry4

Hvad siger du til krydret the, anis-lakrids lækkerhed, kombineret med frisk gin og syrlige bær?

Inspireret af de the-baserede cocktails fra FUGU, har jeg kreeret min egen cocktail med grøn the, frisk gin, absinth og lækre brombær.

For at få et ensartet resultat har jeg her valgt at bruge en instant the. Den fås i Irma og er ikke rasende dyr. Den er baseret på grøn honeybush med smag af litchi. En sødlig the med citrusaromaer.

greentea

Jeg tog en teske instant-the til ca. 4cl kogende vand(nedkølet til ca. 80-90 grader). Theen fik lov at blive helt kold inden jeg mixede med de andre ingredienser.

teablackberry2

Til denne cocktail har jeg valgt en klassisk london dry gin fra Fifty Pounds gin. Den friske enebær og den tørre finish gør sig godt i en syrlig og let sødlige cocktail som denne.

4 cl Fifty pounds gin
1 cl absinth (jeg brugte Moulin vert fra Alandia, du kan også bruge pastis)
2 cl sukkersirup
4 cl citronsaft
4 cl Grøn the (jeg brugte som sagt Irmas Instant Grøn Honeybush – 1 teske pulver til 4 cl vand)
2 cl æggehvide
4 brombær til shakeren  – 3 til garnish

teablackberry3

Hæld først absinthen op i shakeren med is, og shake kort og strain så absinthen ud. Shakeren skal kun lige coates. Hæld lidt ekstra is i og tilsæt alle andre ingredienser og shake godt og grundigt så æggehviden bliver godt skummende. Strain det hele over i et lavt glas med is og garnér med brombær.

En dejlig cocktail med både frugt, syre, sødme, krydderi og så lidt cremet skum på toppen!

teablackberry1