springcup4

Til den næste fest på terrassen foran grillen bør du simpelthen have en gang punch som velkommen-vi-venter-på-grillen-drink. Sødlig frugtsaft, syrlig citrus, lækker spiritus og masser af is giver en super læskende drik som kan varieres i det uendelige.

Her har jeg brugt Engavens Romlikør med æblemost og grapefrugtsaft.

springcup3

Fra Brænderiet Enghaven fås, udover de fine æblebrændevine, også en rom og en romlikør. Romlikøren er en dejlig sød og rund sag, med masser af karamel og vaniljesmag. Perfekt til desserter, i longdrinks og som ultralækkert sødemiddel til varme drikke…!

For at lave en lækker punch, kald det hvad du vil, skal du gøre som følger:

Hæld en stor håndfuld isterninger i en bowle eller en stor kande og tilsæt en passende mængde æblemost i (køb rigtig æblemost, ikke fortyndet koncentrat!). Hvis du bruger en romlikør eller noget tilsvarende sødt, så vælg en syrlig most. Bruger du gin eller vodka, så kan du sagtens bruge sødligere most. Tilsæt herefter den mængde spiritus du synes er forsvarligt, og smag til med grapefrugt saft.

Fyld kanden eller bowlen med citrusfrugter og top op med lidt ekstra is. Det er vigtigt (med alle cocktails) at sådan noget er iskoldt!

springcup1

Servér i høje glas med is, og stykker af frugt. Glædeligt forår!

springcup2