loudspeaker3

Her til eftermiddag bladrede jeg lidt i The Savoy Cocktailbook, og mit blik faldt på den spøjst navngivne Loudspeaker Cocktail. Til daglig arbejder jeg med lyd og akustik, så hvad var mere nærliggende end at lave en højttaler-cocktail?

craddock

Harry Craddock deler cocktailen op i ottendedele; 1/8 citronsaft, 1/8 Cointreau, 3/8 Gin og 3/8 dele Brandy.

Jeg brugte den franske Fahrenheit Gin og “Brut de Fût” (ufortyndet fra fadet) Cognac fra Daniel Bouju.

loudspeaker2

For at få en forståelse af blandingen rører jeg altid ingredienserne uden is i et bæger først. Så kan man smage og fornemme inden man fortynder med is. Godt for en nybegynder-hjemme-mixer som mig.

Jeg shakede det hele med masser af is og strainede over i et cocktailglas.

loudspeaker1