header3

Sidste del af serien af blogindlæg om nytårscocktails omhandler longdrinks. Kølige drinks du kan hælde i dig hele natten! Jeg har valgt tre forskellige, så der er noget for enhver smag.

El Diablo

eldiablo2

Den første longdrink er baseret på Tequila, eller rettere sagt Mezcal. Alt Tequila er Mezcal, men ikke al Mezcal er Tequila. Fælles for begge er at de er lavet af agavebladenes saft. En El Diablo er en blanding af blanco Mezcal, limesaft og ginger beer, afsluttet med en gang solbærlikør.

eldiablo3

Jeg valgte at bruge en ret heftig Mezcal til formålet. Joven ilegal Mezcal. Den smager næsten whiskyagtig, med tydelige røgnoter, men også frugtig som god bourbon.

eldiablo1

I stedet for klassisk creme de cassis, valgte jeg at bruge Enghaven Roms Solbærromlikør. Den er baseret på den egetræslagrede rom, tilsat solbær. Smuk i både farve og smag.

El Diablo

Du skal bruge:

5cl Joven ilegal Mezcal
3cl Enghaven Solbærromlikør
1,5 cl limesaft
Top op med Fentimans Ginger Beer

Shake Mezcal’en med limesaften og strain det over i et Collinsglas fyldt med is, og top op med ginger beer. Put nogle tynde limeskiver og mynte i som garnish, og slut af med at hælde solbærlikøren forsigtig i.

Gin & Tonic

fourpillarsgogt3

Ja, den er oplagt. G&T’en er eminent som partydrink og kan varieres i det uendelige. Mit forslag til en G&T i de kolde vintermåneder er en variant med både krydderi og friskhed.

Ginnen jeg har valgt er den delikate Four Pillars Rare Dry Gin. Den kommer fra Australien og er rig på krydderi fra bl.a tasmansk peberblad og traditionelle ting som kardemomme og appelsin.

fourpillarsgogt2

Brug lidt ekstra på en tonic i god kvalitet. Til denne G&T har jeg valgt 1724 tonic water. Den er til den søde side, men komplimenterer appelsinnoterne fra ginnen super godt. Bland gerne i spanske forhold (stortset 50/50) i store glas med masser af is.

Gin & Tonic

Du skal bruge:

6 cl Four Pillars Rare Dry Gin
8-10 cl 1724 Tonic

Hæld over MASSER af is, og garnér med tynde appelsinskiver!

fourpillarsgogt1

Rom & Cola

romogcoke1

Igen en oplagt sag, som mange kan lide. Jeg ved godt at det ikke er den store videnskab, og at det nok er lidt ordinært. Men både G&Ten og en god gang rom og cola smager sgu godt, og dejligt ukompliceret når festen bliver lang og sjov! Bare husk at bruge en god mørk rom, og gerne en cola der er lidt udover det sædvanlige.

Rommen jeg ofte bruger er Brugal 1888. Den har fine karamel- og nøddenoter, og en er tilpas sød så den ikke bliver ulækker i længden.

romogcoke3

Colaen jeg her har brugt er Fentiman’s Curiosity Cola. Cola med ekstra krydderi ala kanel, kardemomme og lidt ingefær. Er man fra Skiveegnen, vælger man selvfølgelig en Sportcola i stedet.

Rom & Cola

Du skal bruge:

5cl Brugal 1888
Fentimans Curiosity Cola

Hæld rom over masser af is og garnér med citronverbena og mynte.

 

Det var så mine forslag til nytårscocktails. Håber du kunne bruge nogen af dem – tjek evt. de ande blogposts om samme emne!