tarquinsgin3

Produkter fra entusiastiske og kvalitetsbevidste folk er altid spændende. Her har vi fat i noget så eksotisk som en gin fra Cornwall.

På Southwestern Distillery destillerer de en lækker gin, som jeg blevet svært glad for.

Southwestern Distillery er et ret nyt foretagende drevet af en ung gut ved navn Tarquin Ledbetter. Her destillerer han pt. gin og pastis i en relativt lille kobber pot still. Smut forbi deres hjemmeside og se mere – det er ret imponerende og inspirerende (ja, jeg får da helt lyst til at investere i en kobber kedel).

tarquinsgin1

Tarquin’s Dry Gin er en gin der lægger sig op af den traditionelle London Dry genre. Dvs. enebær og citrus som de bærende elementer. Her er der dog også brugt mere parfumerede  ting som f.eks. violer.

Listen over botanicals opgiver Tarquin selv sådan:

Our juniper is from Kosovo, it is fresh and earthy/woody, but also quite floral. To complement, we use lemon-sherberty coriander seeds from Bulgaria, rather than the hot and spicy Moroccon variety.

The citrus notes come from the fresh fruit zests of sweet orange, lemon and grapefruit, from wherever they are in season.

We also use angelica root from Poland, orris root from Morocco, green cardamom seeds from Guatemala, bitter almond from Morocco, cinnamon from Madagascar, liquorice root from Uzbekistan. And Devon violets from the garden.

Duften afslører med det samme de citrus botanicals der er brugt. Frisk citron, sødlig appelsin, startende med et frisk pust af enebær. Ikke dyb og krydret enebær, men let og elegant. Man fornemmer også blomsternoter, men det er ikke gennemtrængende.

Det er en utrolig let og blød spiritus, som indbyder til at man nyde ginnen neat. Smagsmæssigt er det igen frisk enebær og citrus der dominerer. I eftersmagen fornemmer man også blomsterne kortvarigt, men erstattes af en lækker sødme fra lakridsrod og kardemomme/kanel.

Herunder er mit forslag til at nyde Tarquin’s på den helt rigtige måde. Med denne klassiske dry martini kan man nyde de mange smagsnuancer i ginnen uden at den overdøves på nogen måde. Når man køler ginnen ned dæmper man naturligt nogle elementer. I takt med at cocktailen bliver varmere træder andre nuancer ind. Det er en ret god måde at nyde gin på, hvis man vil have den komplette smagsoplevelse med. Alternativet er selvfølgelig at drikke ginnen neat – hvilket også er lækkert!

tarquinsgin5

Hæld en sjat Noilly Prat vermouth i et cocktailglas med knust is og lad det stå imens du rører 6 cl gin iskoldt i et røreglas med masser af is. Lad det hvile i et halvt minuts tid. Kassér den knuste is og noilly prat’en. Nu er glasset koldt og coated med vermouthen. Strain ginnen over i glasset og garnér med et stykke citronskal og en dusk kørvel.

tarquinsgin4

Den her får jeg svært ved at holde mig fra. Virkelig topklasse gin!

tarquinsgin2