En twisted gang Wienerschnitzel – Kalvemørbrad paneret i risnudler, ærte og gulerodspuré og mayo-dreng

wienermoerbrad2

Havde besluttet mig for at lave en ret med kalvekød i dag – det blev til denne ret; et twist af klassikeren “Wienerschnitzel med ærter, gulerødder og en “dreng”.

Jeg havde brainstormet lidt med min fellow-foodie Christopher – og han foreslog en gang wienerschnitzel, bare tunet lidt. Efter en indkøbstur blev det til dette:

Kalvemørbraden blev skåret i passende stykker, og saltet i god til inden stegning. Herefter blev de stegt så de var et godt stykke under medium/rød, da de skal have to gange stegning. Kødet hvilede en 15 minutters tid, og blev vendt i mel, pisket æg og så i knuste risnudler. De panerede stykker kød blev så friteret i brandvarm olie til risnudlerne var puffet godt op. Inspirationen til paneringen med risnudlerne fik jeg fra Sara’s fine madblog.

Til kødet lavede jeg to puréer i stedet for de vanlige stuvede gulerødder og ærter. Smør og ærter blev til ærtepuré, og gulerødder + smør blev til gulerodspuré – helt simpelt. Gulerødderne kogte med lidt laurbærblade, ellers helt naturel(udover lidt salt self).

Den klassiske “dreng” bestående af en citronskive med ansjosfileter og peberrod blev til en mayonnaise i stedet: Et æg, 2 ansjosfileter(først grillet godt med en gasbrænder), lidt sennep, citronsaft og olie møder Bamix – og vupti var der drenge-mayo 😉

Som ekstra knas, ikke fordi det manglede med de puffede risnudler, frittede jeg nogle tynde skiver kartoffel også.

There you have it! En tunet omgang Wienerschnitzel med ærter, gulerødder, dreng og kartofler…

wienermoerbrad1

7 comments

  1. Hvor godt og fantasifuldt- god ide med at bruge risnudlerne på den måde også!

  2. Christopher siger:

    Du pimper altid lige tingene lidt mere end jeg kan forestille dig.

    Quit your day job.

  3. Enig- det er heller ikke sidste gang jeg gør det :-)

  4. Louise siger:

    Det ser godt ud – og flot blog du har dig ?
    Kan pureerne laves en dag i forvejen, eller skal det være på dagen?
    Serverer du pureerne kolde eller varme? ?

    • Sjønne siger:

      Tak skal du have :)

      Puréerne kan godt laves på forhånd, men de er nemmest at håndtere friske ifht. hvis de skal varmes op igen (serveres varmt). Der er dog risiko for at ærtemosen kan blive lidt for militærgrøn hvis den får lov at stå for længe og varmes op igen.

      Godt Nytår!

Skriv et svar til Sjønne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *