Kalvehøjreb med løgsauce og balsamicoglaserede tomater

kalv1

Denne ret skulle egentlig have været kalvegrydesteg af tykkam, men kæresten gjorde en god handel i Irma og fik en lille kalvehøjrebsteg med hjem istedet – og det gjorde jo ikke noget!

Kødet blev snørret lidt op, og gnedet med salt og sat til at hvile ved stuetemp en times tid. Derefter blev det brunet af på alle sider, og sat i ovnen ved 200gr indtil kernetemperaturen nåede 55-56 grader. Kødet hvilet utildækket i ca. 15-20min derefter.

Nogle løg blev hakket groft og brunet hårdt af på en pande uden fedtstof til de var godt brune, og en smule brændte også. Et par dl. kalvefond og en klat smør blev hældt ved og det simrer til fonden er næsten væk og løgene helt møre. Derefter tilsættes lidt fløde og det reducerer yderligere inden det blendes glat. Til sidst krydres med rigeligt sort peber.

Tomaterne blev stegt i olivenolie indtil de begynder at sprække lidt, hvorefter balsamicoeddike-glaze blev hældt over. Det reducede lidt, imens jeg hele tiden hældte væsken over tomaterne.

2 comments

  1. TildeMa(d) siger:

    Super lækker på sådan en hel almindelig onsdag!

Skriv et svar til TildeMa(d) Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *