Kartoffel- og Porretærte med portobellocreme og salvie

kartoffeltaerte

Inspireret af LykkesMad’s kartoffel-Porretærte, lavede jeg i dag noget lignende. Denne udgave er dog med parmaskinke i stedet for bresaola.Jeg lavede på forhånd en dej af mel, smør, salt og en lille smule vand. Kan ikke lige huske forholdet, men start med lige dele smør og mel, og tilsæt mere mel indtil det hænger sammen uden af være for klistret.

Dejen blev foret i en springform(havde smadret min sidste tærteform desværre), og forbagt ca. 5-6 min ved 180gr. I tærtebunden lagde jeg så først blancheret porre, skåret i tynde skiver, og små halve kogte kartofler. En 6-7 æg blev pisket sammen med salt og peber og hældt i formen til det knapt dækkede kartoflerne. En håndfuld revet parmasan kom ovenpå og tærten røg i ovnen til æggemassen havde sat sig og toppen var gylden.

Til tærten lavede jeg en slags portobello-creme, ristede hakkede portobellosvampe pureret med tomatpure, portvin og lidt mælk. Derefter kogt igennem i en gryde for at samle det lidt igen.

Tærten blev serveret med lidt parmaskinke og en blanding af hakket løg og salvie.

Tak til Lykke for inspirationen :)

One comment

  1. Lykke siger:

    Det da var så lidt :-)
    Det ser lækkert ud med den topping og svampecremen..mums

    Hilsen
    Lykke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *