Kartoffelsalat med selleri og radiser, og torsk på flere måder

kartoffeltorsk1

Her er en lille ret hvor jeg eksperimenterede lidt med et lækkert stykke torsk. Fisken spiste vi til en lækker frisk kartoffelsalat med bladselleri, radiser og en estragondressing.

Og nej, det ene stykke fisk er IKKE brændt, paneringen indeholder brændt maltmel. Det giver en dejlig aroma og en super kontrast til det hvide sarte kød.

Fisken blev skåret i små bidder og 1/3 del blev paneret i rasp blandet med knuste cornflakes, 1/3 del blev paneret i rasp og brændt maltmel(den slags man bruger til rugbrødsbagning). Den sidste 1/3 del blev dampet i en dampindsats imens kartoflerne trak, og de panerede stykker blev friteret.

Og nu til kartoflerne –

Kartoflerne skrubbes rene og koges ca. 10 min og trækker 10 min i kogevandet(som skal være rigeligt saltet).

Imens skæres radiser og selleri i små tern. En bøtte 38% creme fraiche, en masse hakket estragon, havsalt og sort peber plus et skvæt honning blendes til det er godt tykt og cremet (pas på det ikke når at blive til smør).

Kartoflerne drænes og skæres i halve eller kvarte, og dressingen hældes over sammen med radise/selleri-ternene.

 

2 comments

  1. Christopher siger:

    Ser godt ud! Hvis bare man havde dine færdigheder i et køkken!

    • Sjønne siger:

      Tak! :)

      Nu ved jeg at du selv er ret skilled(i hvert fald når det kommer til hel-confiteret and og stegt flæsk) i et køkken, du skal bare til at blogge selv champ! 😉

Skriv et svar til Christopher Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *