Le Mans 2013 – Hovedret #1: Stegt torsk med blomkålspuré og sauce lavet på grillet agurk og brunet smør

torsk1

Så skulle der varme retter på bordet! Ingen Le Mans menu er komplet uden fisk, så vi lagde ud med en fiskeret: Stegt torsk med en let blomkålspuré og en grøn sauce lavet på grillede agurker og brunet smør

Torsk er en af mine yndlingsfisk, og den skal helst steges i smør. God stegeoverflade og saftigt kød i flager – det er sgu da lækkert!

Jeg saltede torsken i nogle timer på køl, og vendte den ene flade i hvedemel inden jeg stegte fisken i rigeligt smør tilsat lidt olie. For at sikre mig at fisken er saftig og lækker, bruger jeg kødnål-tricket. Stik en kødnål ind i centrum af fisken og mærk herefter på overlæben om kødnålen er blevet lun. Hvis den er lun så skal fisken tages af.

torsk2

Blomkålspureen var rimelig simpel: blomkålen blev dampet mør og blendet med smør, sort peber, salt og smagt til med lidt sherryeddike. Puréen blev pyntet med blomsterblade – det blev dog ikke helt så skarpt som jeg ville have det, men thats life og the show must go on osv.

Saucen laved jeg ved at grille nogle halverede agurker til de var godt brankede på den ene side. Jeg blendede og sigtede dem og kogte væden lidt ind. Inden servering piskede jeg væden med koldt brunet smør og smagte til med citronsaft og salt. Den skilte desværre lidt, men smagte ret godt heldigvis.

Vi drak en dejlig Chablis til – Bovier et Fils Côte de Lechet 2011

bovieretfilschablis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *