Nytårsmenuen 2013!

nytaarsmenu2013

Først en julehilsen til alle Jer der læser med her på min lille blog – tusind tak for alle de rare kommentarer både her på bloggen og på facebook. Også en julehilsen og en tak til alle madbloggerkollegaerne der er en konstant inspiration for mig.

Julen er, sådan gastronomisk set, overstået og nu er det tid til at give den max gas til nytårsaften. Her er mit bud på nytårsmenuen i år!

En god nytårsmenu er efter min mening en god blanding af skaldyr, fisk, fugl og firbenede. Og så skal man huske en god dessert, og gerne to.

Hvis råvarerne er til at få fat i, bliver det i år til disse retter:

Appetizers

Lufttørret skinke med rucola og æble

Hjertesalat med avocado og rejer

Vagtelconfit med foie gras og citrus

Forretter

Tomatsuppe med persilleknas

Dampede vagtelæg med caviar på crouton

Friterede østers med tang-mayo og grillet citron

Smørpocheret hummer, ponzu, puffet ris og sort sesam, syltet kinaradise

Hovedretter

Torsk med sennepssauce, ørredrogn og persilleolie, glaskål, spirer og purløg

Perlehønebryst med gulerod- og pastinakbånd, timian-hvidløgsglacé

Oksehøjreb, ahorn-jerky, svampe, ristet kål, kartoffelrösti, portvinssauce

Desserter

Lakridssponge, kokosmousse, frossen hvidchokoladeskum, sort limecreme, salmiaknougatine

Brombær-cremebrulee med chokolademousse, brombærgelé, karamel og mynte

Til kaffen

Lakridsfudge med kokos

Romtrøffel med hvid chokolade

Saltet karamel med mælkechokolade

BUM, det var det! Mange retter, men også mange retter der kan forberedes i god tid.

Der skal selvfølgelig også drikkevarer til, og det bliver i år til lidt champagne, cider, sancerre, riesling, shiraz, kirsebærvin og lidt mere champagne.

Hvis du mangler inspiration kan du lure lidt på mine menuer fra 2012 eller 2011. Jeg kan også anbefale dig at kigge forbi Gastomændene, de har både en kickass menu klar + gode råd!

3 comments

  1. Louis siger:

    Lyder super lækkert. Min menu i år lyder på:
    Snack til nytårstalen:
    Klassisk blinis med stenbiderrogn, creme fraiche og rødløg.
    Forret 1: rimmet laks med dildemulsion, sprødt rugbrød og radisecrudite.
    Forret 2: sprød agurk med stegt jomfruhummer haler, crouton, basilikumsmayo og brøndkarse.
    Forret 3: kastanjebisque med steg kammusling, syltede bøgehatte og rå kastanjer.
    Mellemret:
    Braiserede svinekæber rullet og steg sprøde som “medaljoner” med varm vinagrette med bacon perleløg og frisk æble.
    Hovedret: ovnstegt lammekrone med bagt skalotteløg, jordskokpure, friterede jordskokker og kraftig glace.
    Ganerenser: mojito granite.
    Dessert: chokolade mousse, brombærsorbet, friske brombær, fennikel, estragon og rålakrids.
    Kl 12. Kransekage og billige bobler.

    Har I nogle kommentarer til menuen især sammensætningen? Er lidt ny på områder og har ikke meget erfaring. Herudover har jeg tænkt på en pinot gris fra alsace og en barbera D’alba som vinudvalget. Er det helt galt? Og ville det være bedre at vælge et glas pr. Servering? I så fald har I nogle gode bud?

    Tak for en super fed blog med masser af inspiration.
    Håber alle får en fantastisk nytårsaften med den dejligte mad.
    Hilsen Louis

    • Sjønne siger:

      Hej Louis!

      Wow! En lækker menu du har skruet sammen der må jeg sige. Især retten med kastanjer og kammusling, den kombination vil jeg prøve en dag :)

      Hvis jeg skulle komme med en lille kommentar, så ville det nok være at vælge noget andet end stenbiderrognen som snack. Stenbiderrognen er først i sæson engang efter nytår, men kan dog bruges fra frost(det er så bare ca. 1 år gammelt). Alternativt kan jeg anbefale dig at prøve rigtig stør-caviar – Det er selvfølgelig en helt anden prisklasse 😉

      Mht. vinvalget så er den jo stensikker at der skal champagne til snacks’ne – en god middag starter altid bedst med et godt glas champagne efter min mening.
      Til forret 1 og 2 ville jeg gå efter en vin med en del syre og citrusaromaer. Til retten med kammusling gør det ikke noget at der er lidt mere sødme i vinen(læs: ikke sød-sød men knap så tør). Til svinekæberne og lammekødet ville jeg gå efter en frugtig vin med god fylde, uden at blive sveskeagtig som f.eks. Amarone. En vin på barbera ville nok ikke være et dårligt valg. Alternativt kunne en god rød Bourgogne været et hit.

      Håber at din menu bliver et hit, og at du får en super aften!
      Godt nytår!

      Mvh Sjønne

  2. […] Sjønnes Mad har som altid rullet det helt tunge arsenal ud til årets sidste menu! […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *