Rimmet og grillet laks med butternutsquash, croutoner og soya

laxx3

I dag er influenzaen næsten væk, og det kriblede i fingrene for at komme lidt i gang med køkkenet igen. At der så også var lækkert sollys at fotografere i var heller ikke dårligt!

Det blev til denne lille forret/frokostret med et stykke rimmet laks og et stykke der var rullet sammen og lyn-grillet med min gasbrænder.

Laksen blev trimmet til og jeg skar nogle lange skiver af den. Skiverne blev drysset med lidt rørsukker og rigeligt med havsalt. Efter en times tid på køl er laksen blevet fast og lækker.

Den ene skive blev lagt på tallerknen som den var og den anden blev rullet sammen og grillet, så den kun lige var tilberedt udenpå, men stadig rå/rimmet indeni.

laxx2

 

Som tilbehør lavede jeg nogle tynde skiver af butternutsquash der blev råmarineret i en lage af vand og hindbæreddike, salt og citronskal. Skivene blev anrettet op ad den ene skive laks med en lille klat mayo på.

Som afslutning kom jeg nogle rustikke smørstegt croutoner på, en skefuld mild soya og lidt syre-skud og en smule kørvel.

laxx1

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *