Røget flæsk hapser, sous vide

DSC_6891

Jeg havde et stykke røget flæsk på køl som der skulle eksperimenteres lidt med. Det var saltet og røget fra producenten, så det skulle blot vakuumpakkes og så i vandbadet.

Kødet fik i alt 15 timer @ 65gr, og sværen blev ridset igennem der hvor jeg havde tænkt mig at dele stykket bagefter. Sværen blev stegt sprød i rigelig olie på en pande, uden at kødet blev tilberedt videre. Efter sværen var godt sprød tog jeg kødet af og skar det ud.

På en psykovarm pande gav jeg stykkerne stegeskorpe hele vejen rundt.

Da det var en lille “happer” var det små stykker på 2x2x4cm, lagt på en rundt udstukket skive rugbrød med en tynd skive æble ovenpå.

Som et ekstra pift lavede jeg nogle lynsyltede agurketerninger. Eddike, sukker, vand og laurbærblade blev kogt op og overhældt agurketerningerne og det trak ca. i 10 min. Så lagen skal være rimelig syrlig.

En lille dusk brøndkarse ovenpå(ja og endda med pynteblomst!!! hihi), og vupti, en lækker pre-dinner-hapser.

Et forslag til forbedring kunne være en slags smørelse under æbleskiven – jeg tror at en slags salvie-mayo eller smør ville være nice.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *