Stegt kylling med spaghetti og østershatte-creme

kyllingsvampe2

Tirsdag er store-indkøbsdag, så maden i dag skulle være noget nemt som kunne passe sig selv i ovnen. Det blev til denne omgang kylling og pasta.

En hel kylling blev saltet ind- og udvendigt og sat i ovnen på en rist så den kunne blive godt sprød hele vejen rundt.

Jeg hakkede et stort løg fint, og sauterede det i en gryde sammen med lidt friskt timian og et par store håndfulde hakkede østershatte. Det fik lov at stege lidt, og så tilsatte jeg ca. 0.5L kyllingefond. Det kogte ind til blandingen var godt tyk igen, og så hældte jeg lidt fløde på. Det simrede i yderligere 5 min hvorefter jeg blendede det og hældte det i den færdigkogte spaghetti.

Da det havde hvilet lidt røg det på tallerknen med et kyllingelår ovenpå, et par duske brøndkarse og et par stegte østershatte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *