Vi kan lige nå en simreret inden foråret kommer! Her er det svineskank der har været en tur i stegesoen hele dagen. Sværen blev dog rettet fra i tide og stegt sprød!
Jeg startede med at skære sværen af skanken i et stykke. Kødet blev saltet godt og brunet af i olie til der var god stegeskorpe hele vejen rundt. Skanken røg i römertopfen med et snittet løg, et par hvidløgsfed og et par laurbærblade. Jeg hældte lidt vand ved og lagde sværen henover kødet.
Efter et par timer tog jeg sværen ud og bredte den ud på en kold pande – først med fedt siden nedad ved middelvarme, og så herefter med sværsiden nedad. Under stegningen lagde jeg et flad fad ovenpå og en tund morter for at holde sværen helt flad. Det kræver en del tid inden fedtet er smeltet godt fra og sværen bliver sprød. Husk godt med salt.
Skanken fik et par timer eller 3 mere til kødet var så mørt at man kunne skille det ad med en gaffel.
Væden fra stegesoen kogte jeg ind til en kraftig fond og jævnede det let med lidt majsstivelse. Kødet plukkede jeg af og blandede med lidt sauce og anrettede det med et stort stykke af den sprøde svær ovenpå.
Som tilbehør dampede jeg nogle porrer og blancherede rosenkål. Her er det vigtigt at man lige luner det hele i lidt smør inden servering.
Det ser rigtig spændende ud, og derfor bliver det i år juleaftensmiddag her i huset. Jeg er ikke alt for bekendt med langtidsstegning, så jeg savnede en gradsangivelse til ovnen, men satte den til 165 grader, og håber det bliver ok.
Det dufter lifligt i huset, og jeg er meget spændt også på sværen.
Tak for en spændende opskrift.
Min slagter kaldte skanken for ‘det nye sort’ og jeg havde ikke fundet frem til den, hvis ikke det var for min madinteresserede søn, men dejligt at blive inspireret til at gå nye veje. Rigtig god jul.