Så er der købt frø til denne sæson! De skal sås i min altankasse(som nok bliver udvidet til et par stykker) og krukker osv. på altanen.
Så denne gang er det et noget udvidet sortiment – ved ikke om det hele lykkedes, men det skal da prøves.
Der er Bronzefennikel, havesyre, løvstikke, blomsterkarse, ramsløg, kørvel, portulak og dild – det bliver udover mine altid tilbagevendende mynte og timianplante(som er blevet en hidsig satan efterhånden).
Glæder mig til forår/sommer! Weeeeee
Det ser sgu godt ud! Ville ønske, at jeg havde plads til så meget, men jeg er desværre begrænset til min vindueskam. Så jeg nøjes med lidt forskellige chilier, min laurbær og en tomatplante.
Men hvorfor så ramsløg? Dem kan du finde rigtig mange steder når de kommer frem (og jeg vil tro at der er mere smag i de vilde ramsløg?)
Hej Martin
Ja, jeg ved faktisk ikke om jeg får plads til det hele på en gang – men det bliver spændende at se hvor lidt plads jeg egentlig ender med på altanen hehe..
Ramsløg – fordi jeg sidste sæson havde for dårlig timing, og for lidt tid til at rende rundt i skoven 😉 På denne måde kan jeg både få spæde skud, og blomsterknopperne til at sylte osv.
Men en tur i skoven skal det da nok blive til, så jeg kan sammenligne smagen på vilde og knap så vilde ramsløg.
Ja okay, det giver selvfølgelig meget go’ mening Det er selvfølgelig også meget rart, hvis man ikke har tid til en tur i skoven og man står og mangler ramsløg 😉
Hov hør lige en gang, hvad dælen er de der blomsterkarse for nogen og hvor har du mon dem fra?
De bedste hilsner
Faster Phiilp
Det dersens blomsterkarse, kaldes også tallerkensmækkere – de er skideflotte, smager meget kraftigt af karse og så blomstrer de også med røde blomster på et tidspunkt… og blomsterne kan også spises(med en mild karsesmag – ikke bare til pynt)!
Jeg købte mine frø hos Kerneliv.dk
Men den lokale kvickly har også blomsterkarsefrø faktisk.