Ølandshvede-sandwichbrød

oelandssandwich

Er blevet helt vild med smagen der gemmer sig i ølandshvede. Det giver bare så meget mere dybde i smagen end normalt hvedemel. Det er dog lidt mere besværligt at have med at gøre. Men det er det hele værd!

Til ca. 8 stk sandwichbrød(Stor-dreng-portion) brugte jeg ca.:

25gr gær

3dl lunt vand

2 tsk havsalt

300gr Ølandshvedemel

150gr Speltmel

100gr solsikkekerner

100gr havregryn

15gr brændt maltmel

Sesamfrø som topping

 

Jeg startede med at røre gær, vand og salt sammen og hældte det i røremaskinen sammen med melet og satte maskinen til at ælte. Det tager lidt tid inden ølandshveden giver op og bliver til en glat dej. Så mindst 10min æltning skulle der til på fuld hammer.

Solsikkekernerne og havregrynene blev hældt i en skål og overhældt med kogende vand. Det fik lov at trække ca. 15 min, hvorefter jeg skyllede det let i koldt vand igennem en sigte. Jeg lod så lidt væske være tilbage som muligt. Da det var til tilstrækkeligt afkølet hældte jeg kernerne og grynene i dejen og lod den ælte i yderlige 5 min.

Dejen fik lov at hæve tildækket i ca. 2 timer, hvorefter jeg hældte den ud i en bradepande og dryssede den med sesam, og sat til hævning i yderligere 30-60 min.

Brødet blev bagt ved 250gr i ca. 15 min. Da det var afkølet skar jeg det ud i 8 stykker, klar til at blive fyldt med alt muligt lækkert!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *