Fik nogle nye flasker i barskabet forleden, og der var en lækker sag fra USA med, nemlig Bluecoat American Dry Gin. En flot blå flaske med et ligeså smukt smagende indhold!
Her blev det til en lørdageftermiddags Dry Martini.
Bluecoat fra Philadelphia lægger sig stilmæssigt i både det citrus-krydrede og klassiske london dry indenfor gin. Citrus-krydret men stadig med traditionelle enebær/citrus-london-dry-træk. Den kan godt gå hen og blive en af mine yndlingsgins, og et godt næste step for dem der har forelsket sig i Monkey 47. Her får man en noget mere maskulin gin med god enebærsmag og en lang eftersmag med appelsin og lidt sødlige anisnoter og “frugt”.
Jeg fyldte en shaker med is og tilsatte 0,5 cl Noilly Prat vermouth til 8cl gin + et lille dash angostura bitter.
Det hele blev rørt iskoldt og siet over i et martiniglas.
Jeg brugte et stort stykke appelsinskal som garniture, det giver en super duft og appelsinaromaerne kan tydeligt genkendes når man smager.
Chin Chin!
08/03/2014 at 21:16
Det lyder da som en glimrende lørdagsmartini… Jeg bliver nødt til snart at få fyldt lidt god gin, noilly prat og tonic i barskabet.. Det går jo ikke, at det eneste jeg kan lave er G&T med Hendricks og San Pellegrino 😀
Kan man finde sådan en flaske Bluecoat indenfor Europas grænser?
08/03/2014 at 21:38
Ja, den var dejlig
Kan anbefale dig at tage et kig på de spanske webshops. De har som regel et helt vildt udvalg!
24/04/2014 at 08:55
Jeg vil anbefale at bruge wine-searcher.com
Den fungerer (heldigvis) til meget andet end vin.
Her er resultatet på søgningen “Bluecoat”: http://www.wine-searcher.com/find/bluecoat/1/europe
Bemærk at det er gratis-versionen. Jeg kan varmt anbefale at købe et abonnement på wine-searcher – Det giver SÅ mange flere hits, og et meget bedre billede af pris og antal shops.