Flamberede blommer og pandekager

DSC_6747

Normalt er jeg ikke så meget til desserter, men i dag fandt jeg nogle fine danske opal-blommer i Irma som jeg tænkte kunne være lækre i en dessert.

Jeg skar blommerne ud i kvarte og fjernede stenen, dryssede dem med brun farin og revet citronskal og lod dem trække lidt. I mellemtiden lavede jeg nogle pandekager, med masser af vanilje i.

Blommerne røg på en varm pande med en klat smør og blev varmet godt igennem til sukkeret var smeltet og de havde afgivet lidt væske. Så hældte jeg en god sjat cognac (Braastad VSOP) over og tændte det(væk fra emhætten).

Da flammerne havde lagt sig lod jeg det reducere lidt, og hældte blommerne og siruppen over pandekagen. Et drys hakket mynte over, for at gøre lidt friskt og vupti!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *