Friteret æg med syltet glaskål, persillepuré, maltgrene og puffet ris

fritteraeg1

Det er stadig kødfri-uge her i hytten – og i dag blev det tid til to retter, først denne forret med et dejligt blødkogt æg med sprødt ydre, inspireret af både Fjordrejen og de spændende opskrifter fra Falsled Kro i denne måneds Gastro.

Jeg valgte at servere ægget på en puré af persille og cremefraiche, med sprøde “grene” bagt af en maltmelsdej, syltet glaskål og puffede risnudler.

Æggene koges først i 5-6 minutter, og køles ned i isvand for at stoppe kogningen. Herefter pilles ægget forsigtig, og vendes i først mel, så i pisket æg, og så i groft rasp. Ægget friteres i 180gr varm olie til det er sprødt og gyldent. Et godt drys havsalt skal der på lige inden servering.

fritteraeg2

Persillepuréen er pivnem: MASSER af bredbladet persille blendes med en stor klat 38% cremefraiche + lidt salt. Jeg tilsatte lidt vand til persillen først for at få den lidt runny – men det er mest for synets skyld.

Maltgrenene lavede jeg ved at blande hvedemel med brændt maltmel, lidt salt – og så tilsætte vand indtil konsistensen var som en god chokoladeglasur.

Jeg hældte dejen på en sprøjtepose og sprøjtede tynde grene ud på et stykke bagepapir smurt med lidt olie. De blev bagt i ca. 20-30min på varmluft @ 100gr.

Risnudlerne smed jeg blot i den varme olie(170-180gr) – så puffer de op med det samme.

Glaskålen blev skåret tyndt på en mandolin, og overhældt med en lage kogt sammen af lige dele rørsukker og eddike. Det trak på køl i ca. 2-3 timer.

fritteraeg3

5 comments

  1. Arrogant billede det første der – lækkert:)

  2. […] nyt for mange. Det var det i hvert fald for mig, men det så meget spændende ud da jeg så det på Sjønnes blog, så det skulle prøves. Sjønne serverede det som forret, men jeg valgte så til biksemad. Og […]

  3. Julie siger:

    Det ser godt nok lækkert ud 😉
    Jeg elsker din blog og vil rigtig gerne prøve at lave mange af dine lækre ting, men hvor køber du sådan noget brændt maltmel henne?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *